23948sdkhjf

Kineser indtager B&O’s bestyrelse

Kinesiske Sparkle Roll Group Limited har tidligere forsøgt sig med en egentlig overtagelse af B&O.
Det mislykkedes imidlertid men i dag ejer det kinesiske selskab, som er ejet af rigmanden Qi Jiandong, 20,2 procent af aktierne i Struer-virksomheden.

Bestyrelsen i B&O har derfor været i dialog med Qi Jiandong, og det resulterer nu i en anbefaling om at lade Ivan Tong indtræde i selskabets bestyrelse. Det oplyser B&O i en fondsbørsmeddelelse.

Ivan Tong er bestyrelsesformand og executive director hos Sparkle Roll Group, som han har været en del af siden 2002.

- Bestyrelsen har med denne beslutning lagt vægt på Ivan Tongs særlige kompetencer indenfor salg og distribution af luksus forbrugervarer i Kina, der er et vigtigt strategisk marked for selskabet, skriver B&O i fondsbørsmeddelelsen.

B&O’s samarbejde med Sparkle Roll Group går helt tilbage til 2012. Den kinesiske koncern er specialiseret i salg af luksusprodukter på det kinesiske marked. Udover B&O drejer det sig blandt andet om mærker som Bentley, Rolls Royce, DeWitt og Richard Mille.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126