Der blev trykket hænder i Odense
Endnu flere branchefolk troppede op onsdag, andendagen på E-16
Ligesom første dag på E-16 slog onsdag besøgstallet fra sidste elektronikmesse i 2014. Dagens besøgstal var 1558, hvor der onsdag på E-14 var 1202 messeegæster.
Flere af udstillerne gav tirsdag udtrykte for, at de ventede det store, professionelle rykind om onsdagen. De fik ret. Både besøgende og udstillere udnyttede den ramme, E-16 giver, for at styrke netværket og knytte nye kontakter.
Blandt dem, der oplevede, at flere branchefolk lagde vejen forbi, var Pia Hausager fra BHE i Horsens:
- Efter en stille tirsdag, så har vi en rigtig god onsdag, sagde EMSerens key account manager, som havde godt med konkrete ting, hun skulle hjem og følge op på.
En - ifølge hovedpersonerne selv - verdensnyhed er også blevet præsenteret på E-16. På Nortelcos stand fremviste Per Nielsen fra RTX den BT smart produktionsbundle, det nordjyske firma har lavet sammen med Anritsu. Produktionsbundlen forenkler vejen til etablering af kosteffektiv produktionstest af BT smart devices.