Er du en Wilbek?
Klumme: ”Konfliktskyhed i potens uendelig” plager alt for mange virksomheder, lyder det i dagens klumme. Chefen går direkte til medarbejderne med sin utilfredshed og ikke til den relevante leder
For hvad skete der lige for Wilbek i OL, hvis det altså er sandt ifølge de danske tabloid aviser?
Det danske håndboldlandshold taber til Kroatien i den indledende runde. Efter nederlaget hiver sportschef Wilbek seks af spillerne til side og spørger dem, om landstræner Gudmundsson skal fyres. Wilbeks begrundelse er, at holdet tidligere har ytret sig negativt om landstrænerens detaljeringsgrad i træningen op til de hidtidige kampe. Svaret fra spillerne er nej. Dagen efter har landstræneren, assistenttræneren og talentchefen en stor diskussion, hvorefter landstræner Gudmundsson sætter sig alene og spiser. Wilbek har sat sig selv på listen over officials, så han ved sygdom kan sætte sig på trænerbænken, hvilket gør landstræneren rasende.
Dagen inden OL-finalen udtaler Wilbek, at havde de kigget på resultaterne, så havde de fyret Gudmundsson for længst. Det sætter sindene yderligere i kog hos såvel spillere som linjeledere. Fakta er, at håndboldlandsholdet vinder OL-guld. På trods af det trækker Wilbek en af spillerne til side og spørger igen, om landstræneren skal fyres. Svaret er atter nej, efter at spillerne er blevet kaldt sammen for at give deres mening. Efterfølgende har Wilbek ifølge de officielle kanaler trukket sig som sportschef.
Scenariet beskriver ganske godt hvad der sker hver dag i alt for mange danske virksomheder. Jeg kalder det ”Konfliktskyhed i potens uendelig”. Det får lov at ske, fordi vi ikke kommunikere kraftfuldt ved at udtrykke, hvad vi har brug for og hvordan vi ser situationen uden at pege fingre af nogen. Chefen går direkte til medarbejderne og udtrykker sin utilfredshed i stedet for at gå i direkte dialog med lederen, når fx. resultaterne udebliver. Linjecheferne i ledelsen bekriger hinanden fremfor at samarbejde.
Medarbejderne mister tillid til ledelsen, tager beslutninger på egen hånd og i det her tilfælde tog de nok den helt rigtige beslutning. Det gør medarbejdere ofte og de er særdeles gode til det, når lederen er borte og sjovt nok, så når de også meget mere.
Jeg vil tro, at Wilbek er hoppet i ego fælden, hvor det handler om at redde egen røv fremfor at skabe et sammentømret hold, som står sammen. Det er tydeligt at Wilbek er fanget i en ond spiral, hvor han kun kan se to muligheder ud, ja eller nej til fyring. Konfliktskyheden og den dårlige stemning ulmer, når ingen tør konfrontere den øverste leder og vise ham, at der er mange flere løsninger i den direkte dialog med hovedpersonerne.
Man kan undre sig med en person som Wilbek, som har været på lederuddannelser, er anerkendt for sine lederkundskaber, holder foredrag og har skrevet fem bøger om ledelse, at han gør det stik modsatte.
På trods af hvor gode intentioner vi har i vores lederskab, så kan vi alle blive fanget i en situation, hvor vi mister overblikket og føler, at vi ikke slår til. Selvfølgelig skulle Wilbek havde gået direkte til landstræneren og fortalt ham hvad han observerede og hvilke bekymringer han havde i forhold til kampene og ikke være gået til spillerne. Selvfølgelig skulle han have guidet linjelederne i deres samarbejde og selvfølgelig skulle han ikke uden samtykke have meldt sig som officials.
Det, jeg ser, der skete for Wilbek, var at han glemte at tage sin egen medicin og at ingen gjorde ham opmærksom på det, hvis det altså er sandt hvad de danske tabloid aviser skriver.
Lene Fischermann udvikler teams gennem teamcoaching, coaching, workshops og foredrag. Hun har en ledelsesmæssigbaggrund fra salg og marketing i B2B virksomheder, og er uddannet som certificeret NLP Practioner Master samt certificeret Mindjuice Master coach i teamcoaching, kraftfuld kommunikation og i Enneagrammet, uddannet konfliktcoach og mægler samt Mindfulness Practioner. tuning8people.dk
