Terma forlænger rummission
Dansk instrumentopdatering giver satellit flere år over polarisen
ESA’s CryoSat mission har til formål at måle tykkelsen på isen i polarhavene og overvåge forandringer i iskappen på på Grønland og Antarktis. Foto: ESA
Softwareopdateringen ser ud til - sammen med satellittens generelt gode performance i batterierne samt tilstrækkeligt med brændstof - at kunne forlænge missionen. Håbet er, at satellitten kan fortsætte frem til 2019 og potentielt yderligere to år.
CryoSat-2 skulle efter planen ellers afslutte sin - til den tid – syv et halvt år lange mission hen mod slutningen af 2017.
Tog udfordringen op
Star Trackers er vigtige instrumenter på jordobservationssatellitter, da de sikrere den rette orientering i verdensrummet. Det er af afgørende betydning for målingernes validitet. Terma har leveret tre Star Trackers af typen HE-5AS til CryoSat-2.
- ESA kontaktede Terma og bad os udvikle et koncept, som kunne klare Star Trackernes uundgåelige aldring. Vi accepterede udfordringen og har nu udviklet en metode, som kan udføre opdateringerne på lang afstand. Både ESA og Terma vurderer, at effektiviteten og præcisionen er endnu bedre end det originale niveau, udtaler Peter Davidsen, systems engineer, Terma Space.