23948sdkhjf

Terma intensiverer parløb

DTU og teknologivirksomheden Terma styrker samarbejdet om forskning og uddannelse
Terma, som udvikler produkter og systemer til civile, militære og sikkerhedsmæssige formål, og DTU intensiverer det eksisterende samarbejde med en ny strategisk samarbejdsaftale.

Partnerne har udvalgt fem indsatsområder for det styrkede samarbejde:

1. Studiepraktik ved Lockheed Martin Corporation
Der foreligger en samarbejdsaftale mellem DTU, Terma og Lockheed Martin Corporation, der tillader et antal civilingeniørstuderende fra blandt andet DTU at arbejde på Joint Strike Fighter projektet hos Lockheed Martin Corporation i Fort Worth, Texas, USA.

2. Studieprojekter
Der samarbejdes om at opstille studieprojekter, som er gensidigt relevante for Terma og studieretningerne på DTU.

3. Forskningssamarbejde
Forskningssamarbejde omfatter blandt andet erhvervs-ph.d. og samfinansieret forskning.

4. Synlighed af Terma over for DTU
Terma kan opnå større synlighed over for forskere og studerende gennem deltagelse på DTU’s jobmesser, virksomhedspræsentationer af Terma, bidrag til forelæsninger på DTU, aktuelle cases fra Terma, data som Terma kan stille til rådighed for forskningsgrupper og studerende.

5. Lån/leje af udstyr og kompetencer
Deling af højt specialiseret udstyr eller kompetencer til avancerede undersøgelser.

Aftalen er et led i DTU’s udvikling af både offentlige og private samarbejder på forsvars- og sikkerhedsområdet med henblik på at konsolidere og udvikle universitetets teknologiske kompetencer og forskningshøjde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093