23948sdkhjf

Kjaerulff 1 A/S overtager polsk virksomhed

Totalleverandør af produkter og tilbehør til modtagelse af digitalt tv, Kjaerulff 1, har med overtagelsen af aktiemajoriteten i det polske firma Last Mile foretaget et strategisk opkøb indenfor det fiberoptiske område.
Overtagelsen betyder, at Kjaerulff 1 fremover vil håndtere distributionen af firmaets produkter inden for fiber to the home (FTTH) på verdensplan.

Produkterne fra Last Mile omfatter access switche og FTTH bokse (FTTH = Fiber to the Home). Disse produkter er til brug i forbindelse med fiberinstallationer, hvor access switchene bruges til opbygning af den pågældende udbyders infrastruktur og FTTH-boksene til installation i kundens hjem. Det vil sige, at den enkelte forbruger får fiberen direkte ind i huset eller lejligheden, og har dermed typisk adgang til hurtigt internet, IP-telefoni og tv. Det er blandt andet den type installation, mange elselskaber foretager i Danmark, og tendensen ses også i resten af Europa.

- Der foretages i disse år store investeringer på fiberområdet i hele Europa, og med opkøbet af Last Mile får Kjaerulff 1 mulighed for at være med til at sikre fiberløsninger til forbrugerne, siger Karsten Kjærulff.

Med denne serie af fiberoptiske produkter fra Last Mile bliver Kjaerulff 1 den på nuværende tidspunkt eneste leverandør med en fuld pakke af produkter til modtagelse af digitalt tv, fra head end udstyr, fiber CPE’er, access switche, kodningssystemer, management systemer, set-top-bokse til satellit-, terrestrisk-, kabel og IP-TV, samt alt i tilbehør som antenner, paraboler mv.

Kjaerulff 1 kan dermed fremover levere komplette digitale tv-løsninger til antenneforeninger, elselskaber, samt opfylde større firmaers behov for internt tv.

Kilde: Kjaerulff 1 - http://www.kjaerulff1.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187