23948sdkhjf

B&O-konkurrent præsenterer fremragende regnskab

Det blev næsten til en fordobling af overskuddet i første halvår af 2008 hos tyske Loewe.
Den tyske producent af luksus-tv har haft et fremragende første halvår i 2008. Mens den danske konkurrent B&O lider under økonomisk afmatning, er der intet der tyder på, at Loewes salg vil gå i stå foreløbig. I første halvår blev det til et driftsoverskud på 14,2 mio. euro, og dermed er der tale om næsten en fordobling fra de 7,9 mio. euro, man nåede i samme periode året før. Dermed er tyskerne for alvor begyndt at spille med musklerne. Det skriver Berlingske Business.

- Selv når man tager højde for deres forskelle, er jeg imponeret over, at de sammenlignet med B&O viser så få tegn på at være ramt af den globale afmatning. Det bør virkelig give stof til eftertanke i Struer, udtaler Jacob Pedersen der er analytiker hos Sydbank, til Berlingske Business.

Modsat B&O opererer Loewe næsten udelukkende inden for tv-produktion og på markeder som Tyskland og Schweiz, hvor den økonomiske afmatning endnu ikke er slået igennem. Jacob Pedersen vurderer, at Loewe har været bedre rustet til modgang, og at selvtilliden generelt er bedre end hos den danske konkurrent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11