23948sdkhjf

Fart på hos Bomberg og Co.

Den nordsjællandske virksomhed forventer høj vækst i 2015/2016.
I 2014/2015 voksede Bomberg og Co. med 23 procent og endte med et overskud før skat på godt 0,4 mio. kr. Sidstnævnte var på niveau med året før, men der er en grund til den flade udvikling, understreger indehaver Evan Stæhr.

- Vi har investeret i en ny medarbejder i form af Michael R. Sørensen, som styrker vores kundesupport og salgsteam, siger Evan Stæhr, der dog alligevel glæder sig over væksten.

- Vi er distributør og har en række internationale producenter af elektronikkomponenter, som vi repræsenterer på det danske marked inden for det passive område i overgangen mellem elektronik og mekanik. Og det er primært til vindmølleindustrien eller beslægtet industri, at nogle af de store fremgange er kommet, siger han.

I 2015/2016 forventer han en vækst i omsætningen på 15-18 procent.

- Det skal blandt andet også komme fra vindmølleindustrien, og så fra nogle kontrakter vi har med underleverandører til forsvarsindustrien, forklarer Evan Stæhr.

- Derudover har vi gennem længere tid arbejdet på at udbrede kendskabet til et agentur vi har for Protek Device. De har ikke været særlig kendte i Danmark og Skandinavien, selv om de har været her i mange år. Det er noget jeg har gode forventninger til skal generere noget, for vi har lagt meget energi i det i en periode, og det kommer vi også til at gøre frem mod E16 i Odense, hvor vi udstiller, uddyber han.

Protek Devices producerer beskyttelseskomponenter, og Evan Stæhr har igennem den seneste tid været på en række præsentationsbesøg hos kunder sammen med Ian Doyle fra Protek Devices

- Blandt andet har vi haft fokus på håndteringen af Load Dump i Automotive-applikationer. Flere produktserier kan nu klare de nyeste krav fra standarderne, slutter Evan Stæhr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078