23948sdkhjf

Dansk lydfirma lander aftale hos bilgigant

Koreansk forbindelse sikrer Rungsted-firma vigtig opgave i Hyundais næste førerløse bil.
Audiowise har lukket en større aftale med Hyundai Motor Company (HMC). Den danske lydspecialist har nu et halvt år til at udvikle produkt lyddesign til den koreanske bilgigants nyeste førerløse luksusbiler.

Opgaven skal udføres hos firmaet i Danmark, hvor det er med til at skabe flere arbejdspladser og vækst. Det takker man blandt andet den danske ambassade, som har skabt kontakten til HMC, for.

Hyundai sender en repræsentant til Danmark, som skal bo i landet fra marts og de følgende seks måneder, projektet løber. I den tid kommer Aalborg Universitet også ind over med faciliteter og videnskabeligt personale, der kan være med til at løftet projektet med en mere videnskabelig tilgang til produkt lyddesign.

- Vi har en helt unik konstellation af ansatte og audio business løsninger i Audiowise samt et spændende netværk, som vi trækker på i forhold til projektet. Derudover er der en masse andre added activities , som koreaneren gerne vil introduceres til, mens han er i Danmark, siger Jonniy Sårde, stifter og direktør i Audiowise, til Electronic Supply.

- Jeg har aldrig prøvet noget, der var mere udfordrende
Opgaven er kommet i hus i forlængelse af et fremstød for dansk lyd i Sydkorea, Audiowise deltog i for et år siden. Så man er ikke kommet sovende til den nye Hyundai-aftale:

- Jeg har aldrig prøvet noget, der var mere udfordrende end at få den her opgave hjem, siger Jonniy Sårde og henviser til Hyundais høje krav, som skulle bevise, at den danske partner var rigtig til opgaven i konkurrence med andre af verdens førende lydbranding-virksomheder.

For det første er Danmark kendt for design og kvalitet. Derudover har Audiowise en unik knowhow samt tilhørende audio business-løsninger og kan derved skabe en stor værditilførsel til HMC-produkter og brand. Dette indebærer eksempelvis, at det danske firma hjælper Hyundai med deres audio marketing-aktiviteter på flere fronter, og det har ifølge direktøren været vigtige faktorer, da Audiowise blev valgt. For lyden i luksusbilerne skal være gennemført på alle leder og kanter. Så selvom Audiowise ikke er blandt de største, har lydfirmaet solid erfaring og masser af internationale cases at trække på fra dets 12 år i branchen.

- Der er en masse kulturelle forskelle på, hvordan man oplever verden. Så det har været rigtigt spændende for Audiowise at se, hvordan man agerer og markedsfører sig via lyd derude. Nu skal vi så hjælpe dem med at lyde rigtigt i et globalt perspektiv, forklarer Jonniy Sårde.

Audiowise mestrer lyddesign

Det er videnskabeligt bevist at 85 procent af menneskers beslutninger er direkte styret af vores underbevidsthed, og at menneskers høresans er den stærkeste kanal hertil.

Audiowise er en af de få strategiske lyddesign-bureauer med tonemester-uddannede specialister, der kan håndtere den samlede lyddesign-proces: fra research og konceptudvikling til udvikling af lydkampagner, tekniske lyd-hardware setup til implementering og løbende servicering.

Firmaet har udviklet et unikt sound point of sale værktøj, der arbejder med retningsbestemt lyd og flere lydzoner i eksempelvis en butik. Lyd-løsninger har øget salget for klienter op til 250 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063