23948sdkhjf

Ballerup-firma fordobler omsætningen på succes-produkt

Ambu bryder traditionen. Præsterer et stærkt 1. kvartal med en omsætning på 462 mio. kr.
Medico-producenten er kommet godt ind i regnskabsåret 2015/167.

Omsætningen i 1. kvartal blev 462 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 11 procent i lokal valuta og 19 procent i danske kroner.

Bruttoresultatet blev for kvartalet 234 mio. kr. mod 182 mio. kr. samme periode året før. Samtidig voksede selskabets resultat før skat fra 11 mio. kr. i 1. kvartal 2014/15 til 44 mio. kr.

- 1. kvartal er traditionelt det kvartal, hvor Ambu har lavest aktivitet, og derfor er det glædeligt, at vi i år leverer et stærkt 1. kvartal med en organisk vækst på 11 procent og en meget solid indtjeningsfremgang. Væksten er bredt funderet både inden for vores forretningsområder og på vores to største regioner, USA og Europa samt på markederne i Asien & Australien. Med en bruttoavance på 50,6 procent og en EBIT-margin på 10 procent er vi fra årets start godt på vej mod at opfylde vores finansielle mål for året, siger adm. direktør Lars Marcher.

Ambus vækst i 1. kvartal er fordelt med 13 procent i forretningsområdet Anaesthesia og 8 procent i forretningsområdet PMD (Patient Monitoring & Diagnostics) opgjort i lokal valuta.

Salget af videoskopet aScope 3 udvikler sig fortsat positivt, og omsætningen er fordoblet sammenlignet med 1. kvartal 2014/15.

Efter den gode start på året fastholder Ambu forventningerne til 2015/16. Der forventes nu en organisk vækst opgjort i lokal valuta i niveauet 7-9 procent, en EBIT-margin opgjort i danske kroner i niveauet 14-15 procent, frie pengestrømme i niveauet 150-175 mio. kr. og en gearing i niveauet 2,0.
Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079