De gode idéer skal frem i lyset
Opfinderrådgivningen holder idé- og inspirationsaften hos IDA tirsdag den 2. februar.
Arrangementet er åbent for alle, der går rundt med gode ideer og er tætpakket med inspirerende aktiviteter:
Du kan få en-til-en sparring på din egen idé hos en opfinderrådgiver og en patentsøgeekspert. Vi sætter fokus på, om din ide rummer spændende markedsmuligheder.
Initiativtager til aftenens indhold er Opfinderrådgivningen. Opfinderrådgivningen er finansieret af Styrelsen for Forskning- og Innovation og drives af Teknologisk Institut i Taastrup. Vi rådgiver borgere fra hele Danmark om, hvordan man kan realisere sine gode ideer. Rådgivningen bygger på en arbejdsproces som indeholder hele processen fra ideens fødsel og hele vejen til ideen introduceres i markedet. Sort-it er et rigtig godt eksempel på en flot udtænkt, udviklet og gennemført idé som har været hele processen igennem.
- Vi rådgiver cirka 5.000 borgere om året og screener cirka 1000 opfindelser om året. Borgere kan få vores sparring ved at sende beskrivelser af deres ideer til os via www.opfind.nu eller møde os i vores prototypeværksted Fablab TI, på uddannelsesinstitutioner og til innovationskonkurrencer over hele landet. Vi laver cirka 10 licensaftaler mellem borgere og virksomheder årligt. Nogle af dem fører til millionomsætning og skaber arbejdspladser, siger Kasper Birkeholm Munk.
Tid, sted og tilmelding
Tid: Den 2. februar kl. 16:00-21:00Sted: Ingeniørforeningen IDA, Kalvebods Brygge 31-22, København V.
Tilmeldingsfristen: Den 1. februar. Det er gratis at deltage, men der er et no show gebyr på 200 kr.
Læs mere og tilmeld dig via: IDA Universe