23948sdkhjf

RTX rammer vækst-skiven

Omsætningen skyder i vejret hos den nordjyske ekspert i trådløs teknologi.
RTX-koncernens toplinje voksede med hele 19,7 procent i 1. kvartal 2015/16, så nettoomsætningen landede på 91,8 mio. kr. Dollarkursen påvirkede udviklingen positivt, og korrigeret for valutakurseffekten var omsætningsvæksten på 6,8 procent.

Begge RTX’ forretningsenheder, ProTelecom og Design Services, oplevede også stor fremgang. ProTelecom steg med 9,9 mio. kr., svarende til en fremgang på 19,5 procent, mens Design Services realiserede en omsætning på 30,4 mio. kr., hvilket svarede til en fremgang på 20,3 procent.

Koster at hente folk ind
RTX kapacitetsomkostninger voksede med 8,5 mio. kr. i forhold til året før og landede i kvartalet på 40,8 mio. kr. Forklaringen på de voksende omkostninger finder RTX tre steder.

Selskabets øgede aktivitetsniveau og en voksende ordrebog har medført, at bemandingen er øget i forhold til året før. Samtidig har en stigende valutakurs gjort det dyrere at drive datterselskaberne i USA og Hong Kong målt i danske kroner.

Endeligt finder man engangsomkostninger i form af en hensættelse på 3,4 mio. kr. til fratrædelsesomkostninger.

Det går som forventet
Udviklingen i 1. kvartal er ifølge RTX på linje med de forventninger, som blev offentliggjort i forbindelse med årsrapporten for 2014/15.

RTX forventer derfor fortsat en omsætning i intervallet 365-380 mio. kr. EBIT ventes at blive mellem 54 mio. kr. og 60 mio. kr., mens forventningen er, at EBITDA lander i intervallet 58-66 mio. kr.
Læs mere om: RTX
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094