23948sdkhjf

Selektro har planen klar for næste vækstskridt

Direktøren går forrest i den midtjyske elektronikproducents bestræbelser på at få gang i eksporten.
Væksten skal have ekstra næring hos Selektro. Skridtet mod væksten vil elektronikproducenten tage i udlandet.

- Vi arbejder på at komme ud på eksportmarkederne, siger administrerende direktør Karl-Peter Andersen og slår fast, at det er en stor opgave for en virksomhed som Selektro, der falder i den store gruppe af mindre virksomheder.

- Eksporten er et direktionsansvar. Derfor går jeg forrest, slår direktøren fast.

Rollen som underleverandør er en udfordring
Eksportbestræbelserne er stadig i sin indledende fase, og der bliver stadig arbejdet med segmenteringskriterier. Så hvilke lande og kundetyper, man skal gå videre med, er stadig i spil.

Den første udfordring, Møldrup-firmaet står med, når man skal fange de udenlandske kunders opmærksomhed, er placeringen i fødekæden.

- Underleverandørarbejde er svært at sælge. Man skal have noget unikt at slå på, og det er dét vi skal ud og fremhæve for potentielle kunder, forklarer Karl-Peter Andersen.

Følere fra udlandet
Udfordringerne bliver ikke færre, når Selektro selv er blevet kontaktet fra en konkret kunde i udlandet.

- I forbindelse med, at handelsboykotten mod Iran er blevet ophævet, har vi fået en henvendelse ad den vej fra en iransk kunde. Nu skal vi så have fat i Udenrigsministeriet for at høre, om det overhovedet er noget vi må gå videre med.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078