Nokia vil satse yderligere på indhold
Den finske mobilgigant skal være kendt for langt mere end blot at producere mobiltelefoner. Derfor opgraderes der i disse år på softwaresiden.
- Fremtiden ligger i indhold. Vi har frasolgt vores aktiviteter inden for netværksløsninger og er nu organiseret i to hovedområder: Mobile devices og Software & Service, siger Sigurd Leth, chef for Nokia Multimedia Nordic, til Børsen.
Som et led i strategien købte Nokia for et halvt år siden den hollandske gps-virksomhed Navteq , og udover gps vil man satse stort på musik og spil.