23948sdkhjf

Dansk succes-produkt slår hul i Den Kinesiske Mur

Godkendelse fra de kinesiske myndigheder betyder, at Ambu nu kan sælge sit videoskop, aScope 3, på det kinesiske marked.
Den danske producent af hospitalsudstyr Ambu kan nu sælge sit engangs-videoskop, aScope 3, til kinesiske hospitaler. Videoskopet er blevet godkendt af de kinesiske myndigheder.

- Kina er et stort og voksende marked for hospitalsudstyr, og vi har i de seneste tre til fire år øget vores omsætning i Kina markant. Vores kinesiske salgsorganisation sælger en række andre Ambu-produkter, og vi ser et stort potentiale for aScope 3, fordi det giver hospitaler mulighed for at forbedre patientsikkerheden og effektivisere arbejdsgange. På nuværende tidspunkt kan vi ikke vide, hvor lang tid der kommer til at gå, før aScope bliver udbredt på de kinesiske hospitaler, siger administrerende direktør i Ambu, Lars Marcher.

- I Europa og USA ser vi en begyndende konvertering fra flergangs- til engangs-videoskoper, og vi mere end fordoblede vores salg i 2015 sammenlignet med 2014. Nu skal vi derfor i gang med at fortælle kinesiske læger og hospitalsindkøbere, hvad de kan få ud af at skifte til engangs-videoskoper, tilføjer han.

Processen med at opnå tilladelse til at markedsføre aScope 3 i Kina har taget to år, hvilket ifølge Ambu er forventeligt for hospitalsudstyr af lignende kompleksitet.
Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094