23948sdkhjf

Stor udvidelse hos Universal Robots

Udviklingsafdelingen hos den odenseanske robotsucces skal have plads til ekstra 70 ansatte. I dag er der 55.
Ligesom resten af Universal Robots er firmaets udviklingsafdeling vokset med raketfart. Og lige så hurtigt det er gået med at få nye opgaver og ansatte, lige så hurtigt er pladsen skrumpet ind. Det vil firmaet nu gøre noget ved for at få plads til det konstant voksende hold af roboteksperter i udviklingsafdelingen.

- Der er arbejdspladser til 48 personer, men vi er flere end 50 ansatte nu. Det går lige, men vi bygger ovenpå, så vi får plads til yderligere 70 i afdelingen, siger leder af udviklingsarbejdet hos Universal Robots, Michael Bo Larsen, til fyens.dk.

De nu 55 ansatte i udviklingsafdelingen kommer fra 13 lande. De er inddelt i software-, elektronik- og mekanikeksperter.

I hele Universal Robots er der mere end 200 ansatte. Også produktionen skal ifølge avisen også have fordoblet arealerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104