23948sdkhjf

Stort uhøstet potentiale i 3D-print for danske virksomheder

Kun fire procent af danske virksomheder anvender 3D-print i produktudvikling og endnu færre i produktion. Derved mister virksomhederne internationale konkurrencefordele.
På trods af stor international vækst i brug af 3D-print til produktudvikling, produktion af små serier og nu til egentlig produktion, udnytter kun fire procent af danske virksomheder den nye teknologi. Derved går virksomhederne glip af konkurrence-fordele.

Det viser analysen 3D-printpotentiale i danske virksomheder fra Teknologisk Institut.

- 3D-printere er blevet så udviklede, at de nu rentabelt kan indgå direkte i industriel fremstilling, i produktion af små serier eller til at lave hurtigere prototyper. Landene omkring os investerer derfor også massivt i 3D-print i forventning om at kunne skabe indtjening og nye arbejdspladser i den industrielle sektor, siger centerchef Claus Erichsen Kudsk, Teknologisk Institut.

Ikke kun for de store
3D-print – også kaldet additiv fremstilling eller additive manufacturing – bliver hovedsageligt brugt til fremstilling af prototyper og produktion af små serier. I dag kan man printe både i plast, keramik og metal, og 3D-printere blevet mere tilgængelige for industrien. Men i Danmark er det hovedsageligt større virksomheder, som har taget 3D-print til sig.

- Hurtigere og lettere udvikling af prototyper er især en betingelse for fortsat at fastholde konkurrencedygtige arbejdspladser, men også for at kunne opretholde en høj grad af produktinnovation og have mulighederne for hurtigere lancering af nye produkter, siger Claus Erichsen Kudsk.

Faldende priser
Den internationale udvikling inden for 3D-print er nærmest eksploderet i løbet af meget kort tid. I 2012 blev der globalt taget 268 patenter inden for området, og det steg til 1.269 patenter i 2013. Samtidig er prisen på 3D-print faldet eksponentielt siden 80’erne, hvor teknologien blev udviklet.

Teknologisk Institut har interviewet direktører for små og mellemstore danske fremstillingsvirksomheder med 5-250 ansatte om anvendelsen af 3D-print i virksomhedernes produktudvikling. Analysen er foretaget under 'Produktion i Danmark', som finansieres af Styrelsen for Forskning og Innovation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093