23948sdkhjf

Antallet af virksomhedshandler kan sætte rekord

Med 220 solgte virksomheder blev 2013 det hidtil bedste år, hvad angår salg af virksomheder. Den rekord kan stå for fald i 2016, spår eksperter inden for handel med virksomheder.
- Jeg forventer det bedste år nogensinde, siger John Jensen, partner i Clearwater, til Finans.dk.

Ifølge konkurrenten Audon lå antallet af virksomhedshandler allerede efter tredje kvartal i år på niveau med helårene 2010-2012. Selv om tredje kvartal bød på en mindre opbremsning i antallet af handler, var der ved udgangen af september solgt flere virksomheder end på samme tidspunkt sidste år og i rekordåret 2013.

- Det skal blive et skidt fjerde kvartal, hvis ikke rekorden bliver slået, siger Frederik Aakard, partner i Audon, der tror på mere end 50 virksomhedshandler i fjerde kvartal.

Blandt årsagerne til de mange salg af danske virksomheder er gode muligheder for finansiering af køb. Renterne er lave, og bankerne er mere villige end tidligere til at låne ud nu, end i årene lige efter finanskrisen satte ind. Det samme er pensionskasserne, hvilket er nyt og derfor også bidrager til bedre finansieringsmuligheder.

Desuden har mange virksomheder oplevet to-tre år med flotte tal på bundlinjen. Det spiller ind på den pris, som de forventer at få ved et salg.

Blandt de største danske virksomheder fandt handlerne indtil videre især sted i første halvår. I andet halvår er der blevet længere mellem de helt store virksomhedshandler.

Originalartikel: http://finans.dk/finans/erhverv/ECE82654...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078