23948sdkhjf

Ole Wolff Elektronik tredobler overskuddet

Flere projekter er gået op i en højere enhed hos den sjællandske komponentproducent
Produktion og salg af akustiske og magnetiske komponenter var en rigtig god forretning for Ole Wolff Elektronik i 2014/2015.

Overskuddet var tredoblet sammenholdt med året før.

- Vi har vundet nogle gode projekter, siger stifter og direktør Ole Wolff til Electronic Supply.

- Der er masser af projekter. Nogle bliver til noget, og andre bliver ikke til noget. Nu har vi så været heldige, fortsætter han.

Asien, Nordamerika og England
Ud over hovedkontoret i Sorø har Ole Wolff Elektronik produktion i Asien plus salgskontorer otte steder rundt om i verden; I Tyskland, Hong Kong, England, USA, Finland, Kina, Canada og Taiwan. Senest er kontoret i Toronto blevet udvidet, så man nu også tilbyder salgssupport.

Ifølge direktør Ole Wolff er det særligt Asien samt Canada og USA, hvor den danske komponentproducent har nogle store amerikanske selskaber i kundebasen, der driver værket og udviklingen. Men også England, hvor økonomien er vendt, bidrager positivt til firmaets optur.

Også i fremtiden forventer Ole Wolff, at det er på disse markeder, at firmaet vil hente væksten.

- De markeder flytter sig. Det tror vi også på fremover, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.864