BB Electronics indgår samarbejde med Medotech
Den danske virksomhed Medotech har valgt BB Electronics som partner i udviklingen af ny teknologi til medico-markedet.
- Vi har valgt at arbejde med BB Electronics af flere grunde. De er i stand til at hjælpe os hele vejen fra specifikationer til prototyper og produktion. Vi forventer at gøre brug af alle faciliteter hos BB Electronics, da projektet styres af deres Technology Centre, hvor prototyperne laves. Ramp-up kommer til at ske på BB Electronics faciliteter i Danmark, og i det lange løb forventer vi at overføre produktionen til BB Electronics’ fabrikker i Kina, siger Troels Bierman Mortensen, administrerende direktør hos Medotech.
BB Electronics har dog valgt at outsource en del af projektet til egne underleverandører - i dette tilfælde drejer det sig om design og udvikling.
Kilde: BB Electronics