23948sdkhjf

Ny ekstremlysaktør etablerer sig

ELS Group er navnet på ny fusion, som vil belyse i ekstreme omgivelser.
En fusion mellem lysvirksomheden Lyngsaa i Frederikshavn og salgsselskabet ELS Group i Silkeborg har dannet en ny aktør på området ekstrembelysning, skriver Midtjyllands Avis, lokalavis for Silkeborg og omegn.

Navnet for fusionsvirksomheden bliver ELS Group, som vil have kontor i Silkeborg og udviklingsafdeling i Frederikshavn, hvor tidligere Lyngsaa-direktør, Torben Lausten, fortsætter med produktudviklingen.

- Fusionen er båret af overbevisningen om, at der i Torben Laustens opfindelser og produktudviklinger ligger et potentiale, der kan gøre ELS Group A/S førende på det internationale marked for industribelysning til ekstremmiljøer. Med en række patenter og unikke produkter inden for LED og fiberoptik har Lyngsaa længe haft en stærk position. Det er den position, ELS Group nu vil bygge videre på, siger Søren Niebuhr ifølge Midtjyllands Avis.

Indtil i år var Søren Niebuhr, som også har arbejdet i Nokia-koncernen, medejer af sin families virksomhed, tandhjulsfabrikken Niebuhr Gears i Ikast.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.219