23948sdkhjf

AaU skal lære selvkørende biler til at tale sammen

Livsvigtig kommunikation mellem selvkørende biler eller internettrafik fra tusinder af mobilbrugere ved store events er to scenarier, forskere fra Aalborg Universitet skal tackle.
Forskere fra Aalborg Universitet skal være med til

Fakta: FANTASTIC-5G:

• FANTASTIC-5G er en forkortelse for “Flexible Air Interface for Scalable Service Delivery within Wireless Communication Networks of the 5th Generation”

• Det toårige projekt har fået 8 mio. euro (59,7 mio. kr.) fra EU’s Horizon 2020-forskningsprogram til at forsyne næste generations mobile netværk med større kapacitet, øget fleksibilitet og forbedret energieffektivitet.

• Projektet involverer forskere fra flere sektioner i Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, som koordineres af lektor Elisabeth de Carvalho. Hendes egen forskning i projektet fokuserer på basestationer med hundredevis af antenner (Massive MIMO) til hurtig og energieffektiv dataoverførsel, der ventes at blive en vigtig komponent i 5G.

• Flere af AaU-forskerne i FANTASTIC-5G har tidligere været med i EU-flagskibsprojektet METIS, som har været med til at lægge grunden for 5G.
at forsyne næste generations mobile netværk med større kapacitet, øget fleksibilitet og forbedret energieffektivitet. Det sker som led i et stort EU-projekt om fremtidens 5G-teknologi, FANTASTIC-5G.

Udbygningerne af det mobile netværk er nødvendigt for at holde trit med trafikken fra brugernes mange mobile apparater og et eksplosivt voksende antal internetopkoblede maskiner og sensorer. Konkret skal 16 partnere i projektet designe en ny trådløs interface-løsning, som kobler brugernes enheder med fremtidens netværk. Det kræver en ny definition af den måde, information bliver sendt til og fra apparaterne:

- Teknologierne, der bliver udviklet i det her projekt, bliver en integreret del af det kommende 5G-kommunikationssystem. Både i selve netværket og i brugernes apparater, forklarer lektor Elisabeth de Carvalho fra Institut for Elektroniske Systemer, som er overordnet ansvarlig for Aalborg Universitets bidrag til projektet.

Føreløse biler og store koncerter
Fra Aalborg Universitets side vil man fokusere på trådløse tjenester til store koncentrationer af brugere og på ultrapålidelige løsninger med meget lav forsinkelse.

Eksemplet med at sikre stabil datadækning på tætpakkede stadions og i propfyldte koncertsale, hvor tusinder af brugere kommunikerer samtidig med forskellige trafikmønstre, forudsætter nytænkning vedrørende netværkets basestationer og udrulningen af dem.

Det andet eksempel med førerløse selvkørende biler, som skal kunne kommunikere indbyrdes og med omgivelserne, kræver ny teknologi, som både er ultrapålidelig og i stand til at garantere lavere forsinkelse, end nuværende teknologi kan leve op til.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11