Nye medejer til 15 milliarders kæmpemikroskop
Nu får det dansk-svenske forskningsmikroskop European Spallation Source flere ejere og ændrer status til en europæisk forskningsfacilitet. Se video.
ESS i Lund som det ventes at se ud, når det er fuldt udbygget i 2025. (Kilde: ESS/Team Henning Larsen Architects)
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Forskningsfacilitet med mange ejere
Udover Danmark og Sverige bliver Tjekkiet, Estland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Norge, Polen og Schweiz nu medejere af ESS. Dermed forpligter de sig til at bidrage til konstruktionen og driften af forskningsfaciliteten.
Belgien, Holland, Spanien og Storbritannien deltager foreløbigt i møder om ESS som observatører, og inden længe forventes de også at blive medejere af ESS.
Hvert medejerland forpligter sig til at bidrage en nærmere fastsat procentsats af de samlede konstruktionsomkostninger. Sverige er den største bidragsyder.
Samtidig bliver flere europæiske lande medejere af og bidragsydere til ESS, der har et samlet anlægsprojekt på cirka 15 mia. kr. Hidtil har ESS været organiseret som et svensk aktieselskab ejer af Sverige og Danmark.
Forhandler om leverancer
Selve anlægget, hvor udgifter til bygningerneløber op i cirka 3,5 mia. kr., er ved at blive opført af entreprenørkoncernen Skanska, som vandt opgaven på baggrund af en udbudskontrakt.
Leverancer af resten af ESS, instrumenter, teknologi med mere bliver en blanding af udbud og aftaler med de europæiske forskningsinstitutioner og partnere i form af In Kind bidrag, forklarer chefforhandler for ESS, Bo Smith , til Electronic Supply.
- Vi er i gang med at forhandle med laboratorier, forskergrupper og andre om at levere til teknologi som detektorer, magneter og andet, siger Bo Smith og tilføjer, at omkring en tredjedel af det samlede anlæg ventes at komme fra In Kind bidrag.
Danmark er dybt involveret i udviklingen af ESS. Blandt andet er flere danske forskningsmiljøer med til at udvikle og bygge selve anlægget, og på Nørre Campus i København er der etableret et datacenter, som skal hjælpe forskere med at analysere og fortolke data fra de eksperimenter, der gennemføres på ESS-faciliteten i Lund.
Det samlede anlæg skal være klar til at producere neutronstråler i 2019, hvor det grundlæggende er på plads. Herefter bliver ESS udbygget med instrumenter til materialeforskning med en stykpris på cirka 100 mio. kr. I første omgang med 16 styk og derefter 22 instrumenter. De bliver placeret i instrumenthaller, som neutronstrålerne så kan rettes mod og ad den vej undersøge forskellige materialetyper.
Fakta om ESS
ESS er en neutronspredningsfacililtet, der fungerer som et kæmpestort og meget avanceret mikroskop.
ESS gør det muligt at tage meget præcise billeder og filmsekvenser af de strukturer og processer, som er skjult under materialers overflade. Det kan sammenlignes med røntgenteknologi, som man kender fra blandt andet hospitalsverdenen.
ESS skal efter planen producere de første neutroner i 2019 og forventes at stå endeligt færdigt i 2025. Mellem 2.000 og 3.000 forskere ventes årligt at besøge ESS for at gennemføre forskellige eksperimenter.
ESS er en neutronspredningsfacililtet, der fungerer som et kæmpestort og meget avanceret mikroskop.
ESS gør det muligt at tage meget præcise billeder og filmsekvenser af de strukturer og processer, som er skjult under materialers overflade. Det kan sammenlignes med røntgenteknologi, som man kender fra blandt andet hospitalsverdenen.
ESS skal efter planen producere de første neutroner i 2019 og forventes at stå endeligt færdigt i 2025. Mellem 2.000 og 3.000 forskere ventes årligt at besøge ESS for at gennemføre forskellige eksperimenter.
Bliv klogere på ESS i denne video:
