23948sdkhjf

Topsøe udvikler nye industrier

Producenten af industrielle katalysatorer har indgået et samarbejde om at udvikle de petrokemiske og kemiske industrier i republikken Tatarstan.
- Forskning og udvikling er grundlaget for Haldor Topsøe. Gennem 75 år har vi opbygget en unik ekspertise inden for katalysatorer og deres industrielle anvendelse. Nu ser vi frem til at udvikle den petrokemiske og kemiske industri i Republikken Tartarstan via vores samarbejde med universitetet i Tartarstan, som omfatter oplæring af specialister og overførsel af moderne teknologier, siger Jesper Nerloc, CTO i Haldor Topsøe, om den nye aftale.

Aftalen gælder to områder. Dels et samarbejde med Kazan National Research Technological University (KNRTU), dels samarbejde med Kazan Federal University (KFU).

Uddannelse er omdrejningspunkt for samarbejdet med KNRTU. Et fælles forsknings- og udviklingsprojekt sigter mod gennembrud inden for syntetisk brændstof og tilsætningsstoffer til brændstof. Topsøe sponserer projektet samt yder teknisk og videnskabelig støtte.

Topsøes samarbejde med KFU starter med fælles forskning samt pilot- og industrielle projekter inden for udvikling af katalysatorer til dehydrogenering, der er et komponent i produktionen af polymer.

Republikken Tatarstan er en autonome republik i Den Russiske Føderation med 3.7 mio. indbyggere. Hovedstaden er Kazan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078