Skovlunde-firma sender 1000 antenner til Asien
Fiskere i Vietnam får glæde af danske antenner. Aftalen indbringer flere millioner.
- Denne ordre er på 1.000 enheder og har en værdi for os på flere millioner, oplyser administrerende direktør i Scan Antenna, Ole Pflug, til Electronic Supply.
Antennerne af typen Thuraya Active Omnidirectional SATCOM Antenna indgår sammen med terminaler fra en partner i Singapore i en kommunikationsløsning, som satellitselskabet Thuraya, baseret i Dubai, sælger.
Fremgang på alle fronter
Tidligere har Scan Antenna sendt tusindvis af antenner til filippinske søfolk. Ligesom den nye sending bliver de brugt til at holde kontaktet med kolleger til havs, partnere til lands og familien hjemme.
- Vi er inde i en fase med vækst i alle vores tre forretningssegmenter; satcom, maritime kommunikationsantenner og land & mobile antenner. Vi eksekverer en aggressiv strategi, som vi satte i værk i starten af 2014, og vi skal snart bruge flere folk, siger Ole Pflug.