Ny Resound-chef lover mere aggressiv vækst
Mike van der Wallen lover, at GN Resound i fremtiden vil blive mere aggressive i kampen for at følge med konkurrenterne.
- Det er klart, at hvis vi skal vinde, skal vores vækstrater være mere aggressive, men det sker ikke på den korte bane. Jeg er stadig i gang med at komme rundt i organisationen, og det er for tidligt at kommentere de finansielle mål, udtaler Mike van der Wallen til Børsen.
For øjeblikket halter Resound efter konkurrenterne Sonova og William Demant. Resounds indtjening er kun halvt så stor som konkurrenternes, og salget ventes ligefrem at falde i år.