GN Store Nord ud af det fine selskab
GN Store Nord er formentlig ikke længere at finde blandt landets største selskaber, når der i slutningen af maj holdes skiftedag i fondsbørsens C20-indeks.
På blot et år er GN Store Nords aktie faldet med 70 %, og det er en af grundene til, at virksomheden nu er på vej til at miste pladsen i top 20.
- Det er en virksomhed, der i øjeblikket slås med nogle udfordringer, og der er tilsyneladende nogle investorer, der har tabt tålmodigheden med aktien, vurderer Bjørn Schwartz, analysechef hos Sydbank, overfor Netposten.