23948sdkhjf

Nyt, stort underskud hos Danionics

Heller ikke 2007 blev vendepunktet for batteriproducenten Danionics. Ordrerne lader stadig vente på sig, og sidste års beskedne overskud er vent til et stort underskud.
For tredje år i træk endte nettoomsætningen med et rundt nul. Til gengæld er der atter røde tal i regnskabet. Sidste år kunne virksomheden hente et lille overskud før skat på små 1,2 mio. kr. takket været et ejendomssalg, men i 2007 blev det vendt til et underskud på 33,9 mio. kr.

- Over året havde Danionics fundet seks potentielle store kunder og arbejdede hårdt på at skaffe ordrer i større stil fra nogle af dem. Det lykkedes ikke. Nogle gange var det på grund af forhold hos kunden – men ganske mange gange skyldtes det også fejltagelser i vor egen ganske stressede organisation. Havde det ikke været for markant, dygtig og meget hyppig hjælp fra samarbejdspartneren GP Batteries, kunne det være gået værre. Nu fortsætter vi dialogen med kunderne og håber at vende situationen, skriver bestyrelsesformand Karsten Borch i Danionics’ årsrapport.

Virksomheden ser stadig masser af muligheder for at gennemføre turnaround’et i 2008. Man satser fortsat på at finde to-tre store kunder, som kan aftage minimum 400.000-500.000 batterier om måneden. I 2007 resulterede denne strategi ikke i nye ordrer, men Danionics ser et voksende marked foran sig og håber at kunne vende situationen i 2008.

- Årets resultat for 2008 vil være påvirket af markedsførings- og salgsomkostninger vedrørende joint venturet samt administrationsomkostninger på ca. 2,5 mio. kr. Samlet forventer Danionics derfor et underskud i niveauet 2-3 mio. kr. efter renteindtægter, men før indregning af andel af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia, skriver virksomheden i årsrapporten.

Kilde: Danionics

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109