23948sdkhjf

Dansk Fanuc-afdeling i baltisk offensiv

Den japanske robotproducent ser muligheder i Baltikum – en offensiv der skal styres fra Danmark.
For et år siden blev Tommy Madsen ansat hos Fanuc og fik som opgave at varetage koncernens robotsalg i Danmark. Der var dog en lille ekstra udfordring indarbejdet i hans kontrakt: han fik nemlig også ansvaret for de baltiske markeder.

Baltikum har traditionelt ikke været noget stort robotmarked. De lave lønninger mod øst har talt for den manuelle bearbejdning, men nu begynder der at ske noget, fortæller Tommy Madsen til Electronic Supply.

- Vi ser mulighederne i alle industrier; end of line-packaging, svejsning, håndtering – alle steder hvor der er meget manuelt arbejde involveret, siger Tommy Madsen.

Samarbejder med lokale integratorer
Af samme grund er han stille og roligt begyndt at bygge et nyt setup op i Baltikum, så man via det danske datterselskab er klar til at tage imod henvendelser fra potentielle baltiske kunder.

- Vi har allerede startet to integratorer derovre, og vi er ved at bygge deres organisation op med hensyn til træning, simulering og alt hvad de skal kunne for at betjene kunderne. Derudover har Fanuc i forvejen en serviceingeniør i Letland, som vi også vil træne op til at lave småjusteringer, forklarer Tommy Madsen, og fortsætter:

- Planen er at have en platform at stå på derovre, og får vi forespørgsler fra slutbrugere, så er det rart at vi kan henvise dem til en partner.

Tommy Madsen fremhæver netop vigtigheden i at have samarbejde med dygtige, lokale integratorer.

- Men udover det lokale setup har vi også mulighed for at trække på vores organisation i Sverige. Vi har masser af ressourcer til at supportere markedet, men det kan godt være, at vi på sigt får brug for en pre sales engineer mere - enten derovre eller her i landet, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079