23948sdkhjf

Teknologi-virksomheder har stor vækst i produktiviteten

De danske teknologi-virksomheder har oplevet en markant stigning i produktiviteten, som overgår de fleste andre brancher herhjemme.
Det viser en ny undersøgelse fra DI ITEK, som er Dansk Industris branchefællesskab for it-, tele-, elektronik-, og kommunikationsvirksomheder.

- Teknologi-virksomhederne har taget deres egen medicin, så at sige. De har været bedst til at udnytte den teknologiske udvikling. Tallene understreger, at ny teknologi, digitalisering og automation er de vigtigste vækstmotorer i danske virksomheder, siger branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK.

Virksomhederne inden for telekommunikation, elektronikindustri samt it- og informationstjenester har haft en årlig vækst i produktiviteten på hele 6,3 procent siden 1995. Til sammenligning har hele den private sektor haft en årlig vækst på beskedne 1,1 procent. Undersøgelsen offentliggøres i forbindelse med DI ITEK's årsdag i København.

Alligevel er der ikke jubel-fest på teknologi-virksomhederne herhjemme. Den økonomiske gevinst er nemlig slet ikke fulgt med. Det skyldes, at priserne generelt er faldet inden for branchen. Det kan mærkes på virksomhedernes bundlinje, som slet ikke matcher produktiviteten.

Til gengæld kan kunderne gnide sig i hænderne over faldende priser på digitalt udstyr og digitale tjenester.

- I gamle dage kostede det jo en formue at ringe, og dit modem var langsomt og dyrt. Prisen på vores smartphones, pc’ere og alle andre teknologiprodukter bliver ved med at falde. Det kan vi som kunder glæde os over. Men som teknologivirksomhed er det en benhård virkelighed, at produktiviteten skal øges markant for at hæve toplinjen, siger Adam Lebech.

Kilde: Dansk Industri http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063