23948sdkhjf

Intelligent logistiksystem klar til de nye supersygehuse

Punktum for to år udviklingsarbejde. Projektet Intelligent hospitalslogistik (IHL) er klar med et færdigt koncept for en intelligent og automatiseret logistik- og transportløsning.
Udviklingsprojekt IHL blev rundet af på en workshop ved Danske Region den 29. april 2015. Projektet har ført til udformning af et nyt intelligent og automatiseret logistik- og transportkoncept, som nu er klar til at blive tegnet ind i planerne for de nye supersygehuse.

Konceptet er baseret på kendte teknologier fra industrien, og det er videreudviklet i samarbejde med fem danske sygehuse og med inddragelse af en række mulige fremtidige brugere.

Beregninger viser store effektiviseringsgevinster
IHL frigør sundhedspersonalet fra logistikopgaver, som i stedet kan bruge på patienter. Desuden reducerer IHL behovet for investering i andre logistikløsninger, behovet for lagerplads og behovet for lagerbeholdning.

- Et mellemstort hospital vil med IHL årligt opnå en fjerdel af den effektiviseringsgevinst, som Regionerne har pålagt de nye hospitaler. Årligt giver det en effektiviseringsgevinst på 50 millioner kroner, siger Ole Klinkby fra Intelligent Systems, som er en af partnervirksomhederne bag IHL-projektet.

IHL-Business Casen, som er beregnet af Syddansk Sundhedsinnovation på baggrund af Regioners OPI Business Case værktøj, viser, at investeringen i et IHL-koncept tjenes hjem igen på mellem tre og fem år.

Byder ind med konceptet
Nyt Odense Universitetshospital har ifølge Niki Nicolas Grigoriou, projektleder i IHL, tegnet skakte, som ligner IHL-konceptets, ind i byggeprojektet for det nye supersygehus.

Desuden er der udbud i gang på flere hospitaler i Region Hovedstaden, og der vil nogle af IHL’s partnerne byde ind med dele af IHL-konceptet. Snart kommer der flere udbud i regionerne, hvor dele af IHL-konceptet også vil byde ind.

IHL kan håndtere op mod 95 procent af alle de varer, som transporteres rundt på et hospital, fx forbrugsvarer, sterilvarer, instrumenter, prøver, medicin, affald, intern post og journaler, linned og tøj og mad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101