23948sdkhjf

Dansk sol-dreven aircondition i joint venture i USA

AC-Sun ApS og Elements Global Holdings vil sammen bygge to mobile demonstrationsanlæg af AC-Suns solfangerdrevne airconditionanlæg.
Iværksætterselskabet AC-Sun og det svensk-amerikanske holdingselskab Elements Global Holdings samler ressourcerne i et joint venture. Det nye selskab, Elements Thermal R&D, skal bygge to demonstrationsanlæg til fremvisning af AC-Suns teknologi.

- Vi skal bygge nogle moduler af vores solfangerbaserede aircondition-anlæg. De to enheder skal demonstrere vores teknologi over for kunder og samarbejdspartnere, fortæller bestyrelsesformand i AC-Sun, Bo Rhein-Knudsen, og tilføjer:

- Vi håber selvfølgelig at anlæggene vil kaste ordrer eller et samarbejde med nogle store spillere af sig.

Testanlæg bliver produceret i Florida
I samarbejdet med Elements Global Holding skal AC-Sun udelukkende bidrage med teknologien, som man har udviklet gennem mange år. Elements Global Holding skal bygge selve anlægget. De to nye demonstrationsanlæg vil blive bygget i et produktionsanlæg i Florida ved udgangen af 2016 - hvorefter et vil blive i USA og den andet skal rejse rundt i resten af verden.

- Anlæggene bliver installeret i en 20 fods container og bliver mobile, så vi kan flytte dem derhen hvor kunderne er, fortæller Bo Rhein-Knudsen.

I forbindelse med kommercialisering af anlæggene, så har parterne fordelt de geografiske rettigheder mellem sig.

- Vi afgiver rettighederne i Nord- og Sydamerika, men beholder rettighederne til det kommercielle produkt i resten af verden, slutter Bo Rhein-Knudsen.

Det forventes, at anlæggene produceres til kommercielt brug i starten af 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078