23948sdkhjf

Nokia i trecifret milliard-køb

Den finske producent af netværksudstyr er klar til at give 116 milliarder for at overtage franske Alcatel-Lucent.
Nokia og Alcatel-Lucent oplyser onsdag morgen, at de er nået frem til et memorandum og understanding, som indebærer, at Nokia vil afgive et tilbud på alle Alcatel-Lucents kapitalandele i Frankrig og USA.

I alt betaler Nokia 15,6 mia. euro (116,5 mia. kr.) i aktier for Alcatel-Lucent.

Det nye selskab får navnet Nokia Corporation. Det får hovedkvarter i Finland samt en stærk tilstedeværelse i Frankrig. Risto Siilasmaa skal efter planen være bestyrelsesformand og Rajeev Suri skal være Chief Executive Officer.

Blik på fremtidens teknologiske udvikling
- Transaktionen sker på det rigtige tidspunkt i forhold til at styrke den europæiske teknologiindustri. Vi tror på, at vores kunder vil drage nytte af vores styrkede innovative kapacitet og uforlignelige forskning- og udvikling i Bell Labs-branded. Det nye selskabs globale omfang vil styrke vores tilstedeværelse i USA og Kina, udtaler Michel Combes, Chief Executive Officer i Alcatel-Lucent.

Det nye selskab får ifølge børsmeddelelsen en særlig position i forhold til at skabe næste generation af trådløs teknologi, herunder Internet of Things og cloud-baserede løsninger. Med Alcatel-Lucent's Bell Labs, Nokia's FutureWorks samt Nokia Technologies har det nye selskab en stræk innovativ kapacitet. I alt har selskabet mere end 40.000 ansatte i forskning og udvikling, som der blev brug 4,7 mia. euro (35 mia. kr.) på i 2014.

Bestyrelserne i begge firmaer har godkendt betingelserne i handlen, der ventes afsluttet i første halvdel af 2016. Nokias aktionærer og forskellige myndigheder skal også godkende aftalen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082