Norsk millionordre til tørre nordjyder
Flerårige leverance i de norske fjelde til aalborgensiske Flairmo.
Med blot fire ansatte er opgaven, der løber op i et ikke oplyst antal millioner, ganske markant for det nordjyske firma.
- Selvom vi er en mindre virksomhed, vandt vi opgaven foran store veletablerede virksomheder, da vi som den eneste virksomhed kunne opfylde de nøjagtige krav, som kunden stillede, siger Flairmos salgsdirektør, Morten Nielsen, til nordjyske.dk.
Det danske udstyr sikrer driftssikkerhed i sendemaster i de norske fjelde ved at holde luften i antenneren tør, så kobbertrådene i antennekablerne ikke korroderer. Ud over en kompressor, der sikrer tør luft, omfatter Flairmos udstyr også en måler, der overvåger luftens tørhed, energiforbrug samt behov for service og hvad der eventuelt skal skiftes ud. Alt sammen kan overvåges fra central hånd via internettet.