Fynsk festival satser på lokal betalingsløsning
Odense-virksomheden DK Online skal levere dankortterminaler til de to danske festivaler Tinderbox og Northside.
I alt skal DK Online levere 400 terminaler til en samlet værdi af 1,4 mio. kr. Samarbejdet i år gælder traditionelle dankortautomater, mens der til næste år er lagt op til udrulning af en kontaktløs betaling.
- Med en trådløs forbindelse fra dit kort til terminalen, kan du beholde kortet i din tegnebog. Det går lynhurtigt. Systemet er fuldt rullet ud næste år, siger Bjørn Lund Smidt, administrerende direktør for DK Online til Fyens Stiftstidende.
Originalartikel: http://www.fyens.dk/odense/Tinderbox-Ode...