Fremtidens touchskærme virker også under vand
Det startede med et komfur, der ikke kunne bruges med våde fingre, og endte med en touchskærm, der både virker under vand og er ti gange billigere end normalt.
Nogle gange skal der ikke mere end en henkastet bemærkning til for at starte en revolution. Tre fotonik-forskere tog udfordringen op, og kort efter kunne de demonstrere en simpel teknik, hvor det er lys og ikke elektrisk ladede metaltråde, der viser fingerens placering på skærmen. Nu, otte år senere, er det dansk-kinesiske joint venture-selskab O-Net WaveTouch på tærsklen til at lancere det første produkt med DTU-teknologien indeni. Det skriver DTU på sin hjemmeside.
Året er 2006, og Jørgen Korsgaard har netop anskaffet sig et komfur med touchfunktion. Det er smart, men der er lige det problem, at man skal have tørre fingre for at tænde og slukke det. Jørgen er forretningsmand, men færdes dagligt blandt forskerne i afdelingen for Optik og Fluid Dynamik på Forskningscenter Risø, hvor han har lejet lokaler til sit udviklingsselskab OPDI. Så han smider problemet på bordet en dag under frokosten.
Forskerne - Henrik Pedersen, Michael Jakobsen og Steen Hanson – tager udfordringen op og når hurtigt frem til en teknik, hvor lys, der løber inde i en plasticplade, aktiveres med en finger. Det virker, uanset om fingeren er tør eller våd. Problemet kan altså løses, og idéen kan sikkert sælges til komfurproducenter. Men forretningsmanden øjner et meget større marked, for telefoner med touchskærme er netop ved at vinde frem, og selv om de ikke nødvendigvis skal virke under vand, så er der også en anden stor fordel ved den optiske skærm: Den er meget billigere at producere.
Lys løber lige af sig selv
I en normal touchskærm er den øverste glasplade belagt med et ledende materiale i form af et net af ultratynde strømførende metalbaner. Når skærmen berøres af en finger, bliver noget af den elektriske ladning påvirket af fingeren, og denne ændring i det elektriske felt registreres af en sensor.
WaveTouch-skærmen er "bare" en plasticplade med små udskæringer i kanten. Metalbanerne er erstattet af en fane af infrarøde lysstråler, der sendes ind i skærmen fra det ene hjørne og helt af sig selv løber i lige baner ud over den. Når lyset rammer en kant, sendes det tilbage af savtakkede reflektorer, som sørger for, at lysstrålerne løber i et gitter af lodrette og vandrette stråler og danner et finmasket koordinatsystem. Kanterne er også vinklet, så strålerne sendes op og ned i pladen, og det er netop de opadgående stråler, der interagerer med fingeren. En lille sensor i det modsatte hjørne aflæser præcis, hvor i koordinatsystemet fingeren har trukket lys ud; sensoren kan endda aflæse flere samtidige tryk. Og med en enkelt detalje mere – nogle små linser, der spreder laserstrålerne lige akkurat så meget, at de kommer til at dække hele skærmen – har man pludselig en helt ny og meget billigere teknologi til touchskærme.
Vejen til markedet
Teknologien bliver beskrevet i fem patenter, og så starter dens lange rejse mod markedet. Det viser sig at være både vanskeligt og dyrt at få fremstillet en plasticplade med de savtakkede kanter i optisk kvalitet. Der må specialfremstilles med et dyrt støbeværktøj til de første demo-modeller, og den indledende salgsrunde til blandt andre Apple og Motorola i USA foregår uden prototype.
Konceptet vækker dog en del interesse, men det ender med at blive kinesiske O-Net Communications, der i 2013 køber 40 procent af rettighederne til teknologien for 3 mio. dollar. O-Net WaveTouch bliver dannet med Jørgen Korsgaard som chef, og firmaet har i dag fem ansatte på Amager og tre i Shenzhen tæt på Hongkong. DTU-forskerne fungerer stadig som rådgivere på teknologien. Den første prototype er en touchskærm til et ur, og p.t. arbejdes der på en gps-skærm og demonstrationseksemplarer af skærme til iPhones og iPads.
- Firmaet satser på at lancere en billig fire tommers touchskærm i slutningen af året. Men der kan jo ske meget på teknologiens vej ud i den virkelige verden, siger Henrik Pedersen belært af erfaringen.
