Dansk chip-verdensrekord
Forskergruppe fra DTU Fotonik har fremstillet en optisk chip, der kan omdanne et optisk signal fra en bølgelængde til en anden.
Faktisk er der tale om en verdensrekord, idet chippen er i stand til at omdanne et optisk signal med en hastighed på 1,28 terabit/s fra en bølgelængde til en anden.
Resultaterne med at konvertere signaler fra en bølgelængde til en anden kan være med til at øge kapaciteten i optiske kommunikationssystemer.
Chippen er opbygget af en få millimeter lang bølgeleder af aluminiumgalliumarsenid, som er anbragt på et isolerende materiale af siliciumdioxid. Dermed minder den om silicon-on-insulator-komponenter, der anvendes i mange kommercielle chips.
Original artikel: http://ing.dk/artikel/dtu-forskere-laver...