23948sdkhjf

Loewe ånder B&O i nakken

Tyske Loewe haler ind på kollegerne i Struer, og i det kommende år regner den tyske virksomhed med højere vækst end B&O.
Ifølge Børsen regner tyske Loewe med at kunne holde en vækst i 2008 på 7 %. Dermed er man mere optimistisk end B&O, der allerhøjst regner med at kunne snige sig op på 5,8 %.

Ifølge analytikere er baggrunden for Loewes succes, at virksomheden er mere fokuseret på salg af LCD-tv og hjemmebiografprodukter end B&O, der i højere grad breder sig over en lang række produkter inden for audio- og videosegmentet.

- Loewe fokuserer næsten udelukkende på Europa og meget på store tv-apparater med LCD-skærm. Her forventer vi i år en vækst i markedet på 45 %, når vi taler om skærme på 37 tommer eller mere og 13 % for hele markedet, udtaler Loewes Investor Relations Manager, Axel Gentzsch, til Børsen om virksomhedens strategi.

I alt regner Loewe med at nå en omsætning på 3 mia. kr. i 2008. Dermed er der stadig et lille hul op til B&O, der forventer at ende på 4,45-4,55 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125