23948sdkhjf

Cellpoint flytter produktion til Kina

Den svenske headset-producent Cellpoint har indgået en aftale med det kinesiske selskab Ocvaco, der blandt andet producerer for japanske Canon.
Dermed flytter Cellpoint sin produktion fra Malaysia til Macau i Kina, og i alt vil det give det svenske selskab en omkostningsreduktion på 35 %. Det skriver Erhvervsbladet.

- Det er meget afgørende at kunne reducere omkostningerne til fremstilling af et kvalitetsprodukt. Det betyder, at når konkurrencen skærpes på markedet, og priserne bliver en mere afgørende parameter, så er vi i stand til at kunne gå ned i priser og stadig tjene penge, udtaler bestyrelsesformand i Cellpoint, Michael Mathiesen, til Erhvervsbladet.

Cellpoint har allerede samarbejdet med Ocvaco igennem de sidste seks måneder, og det samarbejde er altså faldet så godt ud, at det nu skal udvides til en egentlig strategisk aftale.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078