Dansk Styringsteknik Øst ApS. udvider igen
Dansk Styringsteknik fortsætter sin ekspansionsstrategi med en ny afdeling i Tilst ved Århus.
- Vores kunder er rigtig glade for, at vi er i deres nærområde. De har derved fordelen af både at have den daglige kontakt med de samme lokalkendte teknikere og samtidig mulighed for backup fra de andre afdelinger ved større projekter og specialopgaver. Dette giver lokal binding samtidig med fleksibilitet og sikkerhed for kompetencer i snart sagt alle situationer.
Den nye afdeling startes op af automationsingeniør Jacob C. Jensen, som også er medejer af denne. Han har stor erfaring med automationssystemer, specielt til mejeri-sektoren, som han har erhvervet sig fra tidligere ansættelser i blandt andet Gadan A/S, Invensys APV A/S og senest Au2mate Aps. Jacob har erfaring med en lang række PLC- og SCADA-fabrikater, herunder Siemens, Rockwell, iFIX, WinCC, WonderWare mv. Dansk Styringsteknik forventer, at der inden udgangen af 2008 vil være ansat mindst fem ingeniører og teknikere mere i den nye afdeling.