23948sdkhjf

Strøm til Danmarks største computer

Over en halv billiard beregninger i sekundet. Det er hvad Danmarks nu største supercomputer kan præstere. Se video her.
Mange tal af svimlende størrelser beskriver den supercomputer, som gennem de seneste måneder er blevet samlet på Syddansk Universitet. Nu er hundredevis af kabler sat til, så de knap 400 computere, som det gigantiske monstrum består af, er forbundet i et højhastighedsnetværk, der kombinerer deres regnekraft.

Fingeren er nu klar til at blive sat på startknappen
Tilgængelig for alle universiteter
Supercomputeren har kostet 22 mio. kr. DeIC, Danish e-Infrastructure Cooperation, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, har leveret 10 mio. kr., resten af finansieringen står SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet for.

Dermed er det ikke kun forskere fra SDU, men alle landets universiteter, som fremover har supercomputeren til rådighed i forskningen.
på Danmarks største og kraftigste computer, og det sker ved en officiel indvielse på tirsdag den 24. marts.

En halv billiard beregninger per sekund
Med en ydeevne på 582,2 teraflop/s er supercomputeren i stand til at lave over en halv billiard beregninger i sekundet. Til sammenligning vil det tage et menneske med en lommeregner 18 millioner år. Hermed overhaler supercomputeren en meget hurtig spillecomputer indenom 2.000 gange.

For at understøtte supercomputeren er der indkøbt en netværks-harddisk, som har plads til en petabyte. Det svarer til en billiard bytes.

SDU’s rektor, Henrik Dam, betoner især, at supercomputeren kan bruges af alle forskere: Eksempelvis kan kemikeren lave nye molekyler, lægen undersøge receptorer til den sidste nye medicin, humanisten datamine millioner af Facebook-sider for at finde nye sociale sammenhænge, og juristen analysere titusinder af domme for at se, hvordan de påvirker hinanden.

- Det er første gang, vi bruger så mange penge på en infrastruktur, som kan bruges af alle forskere, siger Henrik Dam.

Allerede nu er man ved at se på fase to, så endnu flere forskere kan bruge supercomputeren.

Se mere om supercomputeren i denne video, Syddansk Universitet har lavet:






Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078