23948sdkhjf

William Demant taber millioner på svag dollar

Kvartalsregnskabet fra høreapparatsproducenten William Demant afslørede, at det går godt med salget af de fleste af virksomhedens produkter – alligevel nedjusteres forventningerne til årets resultat.
Overvejende var der kun positive historier at fortælle om salget af høreapparater i kvartalsregnskabet. Koncernen har i årets tredje kvartal genereret betydelige tocifrede vækstrater drevet af en fremgang i styksalget af egenproducerede høreapparater, som væsentligt overstiger markedsvæksten. Kun salget af den nyeste satsning, high-end-høreapparatet Oticon Epoq, udvikler sig i underkanten.

Til gengæld kæmper koncernen med andre problemer i øjeblikket, og specielt uroen omkring dollarkursen kommer til at koste dyrt på bundlinjen i fremtiden.

- Baseret på de aktuelle valutakurser ventes resultat af primær drift (EBIT) i 2008 at blive negativt påvirket af valutabevægelser med skønsmæssigt DKK 30-50 mio. i forhold til 2007, skriver virksomheden i sit kvartalsregnskab.

Ydermere har William Demant valgt at nedjustere forventningerne til årets resultat af den primære drift fra 1.425-1.500 mio. kr. til 1.375-1.425 mio. kr. Nedjusteringen begrundes med ændringer i koncernens produkt- og kundemiks. Man har dog valgt at fastholde forventningerne til en omsætning på 5.400-5.550 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094