23948sdkhjf

Resound lover vækst

På en investorkonference tirsdag redegjorde GN Store Nord for de tanker, der lå bag beslutningen om at afbryde salget af datterselskabet GN Resound.
Selv om flere kapitalfonde var i spil som nye ejere for GN Resound, vurderede moderselskabets ledelse, at den pris, der kunne opnås for selskabet, ikke var tilfredsstillende for aktionærerne. Derfor har man nu trukket i håndbremsen og udstukket en ny økonomisk plan, der skal sikre vækst i firmaets værdi. Det skriver Berlingske Business.

I alt regner man med at kunne øge værdien af GN Resound til 12 mia. kr. i 2011. Dette tal skal sammenlignes med et beløb på 7,6 mia. kr. inklusive forrentning, som investorerne kunne have fået ved et salg nu. Den nye økonomiske plan forudsætter en årlig vækst i omsætningen på ca. 10 %, og i det hele taget kræver det, at GN Resounds kommende ledelse ikke afviger fra planen. Selv om investorerne anser planen for realistisk, er de alligevel skeptiske.

- Men selvom der er mange ting, der skal lykkedes fremadrettet for GN og deres høreapparatsforretning, så er det ikke urealistisk. Det hele afhænger af deres nye topchef. Finder de den rette person, kan det vise sig at være en god idé, at de takkede nej til kapitalfondene. Men kommer der endnu en leder, der har svært ved at levere, så er spørgsmålet, om man ikke skulle have solgt nu – selvfølgelig alt afhængig af, hvor lavt buddet fra de finansielle investorer var, udtaler Poul Ernst Jessen fra Danske Markets til Berlingske Business.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109