Computersalget boomer hos Zepto
I oktober nåede Zepto sit højeste salg af computere nogensinde. Omsætningen endte på 22 mio. kr., og dermed er der tale om en vækst på 93,1 % i forhold til oktober 2006.
- Vi har i oktober haft stor succes med vores aggressive prissætning og stærke markedsføring, hvilket har resulteret i en solid vækst i omsætningen. Vi er systematisk gået efter nye erhvervskunder, og har samtidigt lanceret en højtydende bærbar i god kvalitet til markedets laveste pris, hvilket har tiltrukket en lang række nye slutkunder, siger Morten Kjærsgaard, underdirektør i Zepto.
Zepto Computers samlede omsætning i 2007 er således indtil videre 148 mio. kr., og virksomheden forventer også i resten af 2007 at følge budgettet.