23948sdkhjf

Ordrebogen bugner hos Topsil

Mens overskuddet i tredje kvartal blev som ventet hos halvlederunderleverandøren Topsil, har ledelsen store forventninger til fremtiden. En bugnende ordrebog ventes at øge aktiviteterne i 2008.
Resultatet af den primære drift i tredje kvartal blev et plus på 38,8 mio. kr. Selv om der var tale om en fremgang på mere end 15 mio. kr., var det helt i tråd med ledelsens forventninger. Kvartalsomsætningen endte på 133,1 mio. kr., hvilket er 22 % bedre end samme kvartal sidste år.

Dermed fastholder ledelsen forventningerne til året som helhed, og på endnu længere sigt har man høje forventninger til virksomhedens aktivitetsniveau.

- Selskabet har i 3. kvartal modtaget det største antal forespørgsler og den største ordretilgang nogensinde til et efterfølgende år, og aktivitetsniveauet for 2008 forventes at blive højere end i indeværende år. Mulighederne for ordreindtag overstiger den mængde råvarer, selskabet vurderer at kunne indkøbe i 2008, skriver virksomheden i kvartalsrapporten.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094