23948sdkhjf

Stadig stor vækst hos Zepto

Også tredje kvartal bød på gedigen fremgang for den danske computerproducent Zepto. Både omsætning og overskud tog et stort hop opad.
Zepto opnåede en fremgang i omsætningen på 32,5 % i tredje kvartal sammenlignet med sidste år. Ud af omsætningen på 47 mio. kr. præsterede Zepto et overskud på 1,84 mio. kr. I forhold til samme kvartal sidste år blev dækningsbidraget øget med hele 66%.

- Salget udvikler sig som forventet, mens dækningsgraden faktisk er højere, end vi havde regnet med. Vi præsterer stigende omsætning på alle vores markeder i Europa, og vi forventer, at de positive tendenser, vi har oplevet i hele 2007, vil fortsætte året ud. Vi har i tredje kvartal investeret i nyt personale, hvilket berører kvartalets resultat, men som skal hjælpe os til at fortsætte væksten året ud samt nå de fastsatte mål for 2008, siger Morten Kjærsgaard, underdirektør, Zepto Computers A/S.

Selskabet oplyser, at man i fjerde kvartal af 2007 vil koncentrere indsatsen om erhvervsmarkedet.

- Vi oplever nu, at det er blevet anerkendt blandt IT-chefer at købe Zepto computere ind til større virksomheder, hvorfor vi i særdeleshed også vil bruge flere ressourcer på dette marked. Hele vores organisation og kapacitet er efterhånden nået op på et niveau, som kan modsvare efterspørgsler fra de største virksomheder i Danmark, siger Morten Kjærsgaard.

Kilde: First North

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094