23948sdkhjf

Nyt center for indlejrede systemer i Midtjylland

Danmarks største konsulent- og udviklingshus inden for indlejrede systemer og apparater, Embedit, åbner nyt Designcenter i Skanderborg. Åbningen understreger Midtjylland som et centralt vækstområde for Embedit.
Med etableringen af Designcenter Vest i Skanderborg planter Embedit et markant flag i Midtjylland i tillæg til det eksisterende Designcenter Øst i København.

- Med det nye Designcenter Vest placerer vi os tæt på vores kunder og partnere i det jyske. Vi kan se, at en meget væsentlig del af vores vækst forekommer i Jylland, og hvis vi vil være kundernes foretrukne samarbejdspartner dér, skal vi kunne reagere hurtigt og stille højt kvalificerede udviklere til rådighed for kunderne, når de har behov for det. Det kan vi bedre indfri nu, hvor vi får et decideret udviklingscenter i området, siger Tommy Andersen, administrerende direktør hos Embedit.

Behovet er til stede i Jylland
Mange ingeniørtunge virksomheder i Jylland har kraftig vækst i øjeblikket, og det øger deres behov for ekstern eksperthjælp til at udvikle produkter. Netop her kommer Embedit på banen med konsulenter, der enten udvikler i samarbejde med kundens eget team eller trækker udviklingsprojekter ind i egne udviklingsmiljøer.

Forventningen til Designcenter Vest er, at det når op på 10-15 fastansatte udviklere inden året er omme, samtidig med en fortsat udbygning af freelancenetværket i området.

- Vi vil kun have de bedste udviklere i vores fold. Det er det vi er kendt for – og det vil vi fortsat være kendt for. Når kunderne ringer, skal vi være garant for, at de får nogle af Danmarks bedste udviklere, slutter Finn Yding.

Kilde: Embedit - http://www.embedit.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081