Siemens-skandale vokser fortsat
Jo længere undersøgelserne skrider frem i bestikkelsesskandalen hos Siemens, jo større bliver det beløb, den tyske virksomhed har bedraget for.
Det er det amerikanske advokatfirma Debevoise, der har stået for undersøgelsen af Siemens’ økonomi, og ifølge dem er det hovedsageligt i virksomhedens teledivision, at bedrageriet har grebet om sig. Divisionen står for ca. 8,1 mia. kr. af de tvivlsomme udbetalinger, mens kraftværkdivisionen angiveligt har svindlet for mere end 2,2 mia. kr.
Pengene er brugt til at bestikke udenlandske kunder således, at Siemens kunne lande flere storordrer i tidsrummet 1995-2006.