23948sdkhjf

Dell indtager Moskva

Det forventes, at IT-markedet i Rusland fordobles inden for de næste fire år. Dette marked vil Dell have en bid af, hvorfor Dell nu åbner sin første butik i Rusland.
Moskovitter, der vil have de førende computerprodukter og services fra Dell samt råd og vejledning i hvordan produkterne kan bruges, vil snart have et sted at gå hen; nemlig til en eksklusiv butik for Dells produkter.

Butikken slår dørene op i starten af næste måned og bliver placeret i Moskvas nye shoppingcenter ’Gorbuskin Dvor’.

Butikken vil blive drevet af Dells partner, Nexus.

- Ruslands hastigt voksende computermarked er afspejlet i en vækst på 800 procent i antallet af Internet-brugere i løbet af de sidste syv år til omkring 28 mio. i dag. Dell foretager yderligere investeringer i Rusland – både produkter og services – for at imødekomme den voksende efterspørgsel fra det russiske IT-marked, udtaler Michael Dell, administrerende direktør for Dell i en pressemeddelelse.

Kilde: Dell - www.dell.com

Læs mere om: Dell
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078