23948sdkhjf

Sony Ericsson skal have ny topchef

Mobiltelefonproducenten Sony Ericsson annoncerede i går, at topchef Miles Flint har besluttet at trække sig fra sin post. Ny topchef blive Hideki ”Dick” Komiyama, der er bestyrelsesformand for Sony Electronics.
Skiftet sker med virkning fra 1. november, og Miles Flint kommenterede sin fratrædelse med følgende:

- Efter næsten 17 år i Sony og Sony Ericsson ønsker jeg at udvikle nye personlige og forretningsmæssige muligheder, og jeg agter at tage en kort karrierepause, før jeg beslutter, hvad mit næste skridt bliver. At lede en stor mobilvirksomhed, som oven i købet er en joint venture mellem to af verdens store virksomheder, har været vidunderligt og givet masser af erfaring. Aktionærernes, de ansattes, kundernes og leverandørernes tro på Sony Ericssons potentiale har været en stor motivationsfaktor for virksomhedens succes til dato. Jeg tror på, at vi sammen har skabt et solidt fundament for næste fase af Sony Ericssons vækst, og jeg ønsker Dick Komiyama alt mulig succes i hans nye rolle.

Miles Flint kom til Sony Ericsson fra Sony Europe i juni 2004. Under hans lederskab har virksomheden oplevet en periode med stor vækst og succes såvel som udvikling af en større og bredere portfolio inklusive introduktionen af Walkman music phones og Cyber-shot imaging phones på verdensplan.

Sony Ericsson er p.t. nummer 4 på det globale marked for mobiltelefoner.

Kilde: Sony Ericsson - http://www.sonyericsson.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093